Frihedslund

Hovedbygningen er her vist på et ældre postkort.


Frihedslund
-1790	Frihedslund er en del af Sæbygård..
1790-1796	1797 solgte Arnoldus Falkenskiold Sæbygård for 175.000 rdl, men han beholdt Frihedslund, der på denne måde blev udskilt fra hovedgården.
1796	Kancelliråd Joachim Barner Paasche til Sæbygård købte Frihedslund og bragte gårdene sammen igen.
1796-1800	Frihedslund fulgte derfor med i købet, da grev Christian Ditlev Carl Rantzau-Ascheberg måtte give 206.000 rdl. for godserne.
1800-1806	Næste ejer blev kammerråd Haagen Christian Astrup, som gav 240.000 rdl. 1808 solgtes godserne igen sammen med Løvegård.
1806-1809	Køber var kammerjunker Frederich Hoppe, der frasolgte Friherslund 1809.
1809-1811	Den tilhørte herefter A. H. Bachmann, der døde 1823. Han solgte dog godset her længe, før han døde.
1811-1824	Ny ejer blev enkefrue Agnethe Marie grevinde Rosencrone, født Hielmstierne.
1824-1835	Grevinden solgte 1824 det lille gods til major Harald Rothe.
1835-1850	Han fulgtes af sønnen Peter Rothe, som solgte gården.
1850-1859	Ny ejer blev jægermester J.V. Saxtorph.
1859-1895	Han solgte til Valdemar Hvidt, som døde 1878. Enken drev gården videre ved mandens død. Mariane Elisabeth Lawætz
1895-1938	Sønnen etatsråd Daniel Hvidt var næste ejer. han døde 1937, hvorpå arvingerne solgte godset.
1938-1965	1938 blev Frihedslund overtaget af grosserer Børge Strand for 350.000 kr. Hans enke E. Strand drev gården videre efter hans død.
1965-	Jarlfonden købte godset. Den var stiftet i 1949 af godsejer Axel Jarl og omfatter ejendommene Frihedslund Læregård og Marienhøj ved Ruds Vedby på i alt 360 ha og Strødam Naturreservat ved Hillerød, som omfatter 160 ha. Fondens formål er dels uddannelse i landbrugspraktik, som gennemføres på Frihedslund Læregård, og naturvidenskabelig forskning, der udføres på Strødam.